#enouQh BloQ
Stacks Image p697_n113
Klik på titel for at læse et bloQ-opslag. Vis alle opslag.
+

Din revalidering ophører

Positivt: Det er nu ca. en måneder siden jeg stoppede med at tage angstmedicin. Det har været hårdt, og jeg kæmper! Jeg er, føler jeg, over det værste...

Jeg føler også, at jeg er nået langt, selvom jeg stadig slås i tre instanser for at få X til at betale det han skal i børnepenge, tilbagebetale min opsparing og udlevere mine ting fra England. En kamp der nu har stået på i over 3 år, fra medio februar 2015 til dags dato.

Men når du er lige ved at 'nå overfladen', når du kan skimte solen, bliver du trukket ned igen. Sådan føles det! Din revalidering ophører, da du ikke følger 'min plan'.

Jeg har uden held kæmpet for at finde en praktikplads som serviceøkonom. Jeg er oppe på at have søgt 39 praktikpladser, samtidig med, at jeg har har udarbejdet en 18-siders handlingsplan og ansøgning om praktik i egen virksomhed. Min ansøgning om praktik i egen virksomhed går på projekt 'EnouQh', som du lige nu sidder og læser med på...

Begrundelsen fra jobcenter: 'Du har ikke udvist motivation for at finde en praktikplads.' Jobcentet og sagsbehandler skriver bl.a. som argument: Det har været svært at komme i kontakt med dig... det må skyldes, at de 5-6 gange inden for det sidste halve år har ringet, hvor jeg ikke har været ved telefonen. Jeg ringer, som jeg altid gør tilbage – men sommetider har det været svært at... at komme igennem!

Jeg føler, jeg er nået langt, men når du er lige ved at 'nå overfladen'... 

Set i bakspejlet, set i lyset af de sidste 3 års kampe i Statsamtets samværsafdeling, Statsamtets afdeling for børnepenge, Civilstyrelsen, Procesankenævnet, Fogedretten, Civilretten og Udbetaling Danmark (inddrivelse af børnepenge), så er kommunens 'udfordring' jo en 'bagatel'. En økonomisk lussing, ja. Men jeg har jo befundet mig på 'øretøvernes' kampplads de sidste 3 år.

Jeg er IKKE utaknemmelig for den hjælp jeg indtil nu har fået. Men jeg synes, at kommunen kunne og burde have svaret på mine gentagne ønsker om en samtale vedr. min situation, mine muligheder, min plan.

På positiv-listen – i dag fik min datter sin forsvundne mobiltelefon tilbage, efter den har været forsvundet i små tre uger. Vi hentede den hos politiet, som var så flinke, at finde den frem, selvom hittegodskontoret havde lukket for i dag. Plus på kontoen til de flinke politi'er på Vestegnen.

Positivt var også mit møde med min skole i går, den 28. februar. På grundlag af min situation, har de bevilliget mig 'orlov' indtil sommerferien, hvor jeg så forhåbentlig kan finde en praktikplads. Det gør det umiddelbart en del lettere nu, hvor skolen har udstyret mig med en liste over virksomheder, som tager praktikpladser inden for min studieretning. Grunden til at jeg ikke har fået listen før, skolen beklagede, skyldes at jeg ikke har taget semester 1 og 2 på skolen, hvor de udleverer listen til de studerende!

Di 💋 
#enouQh
#enouQh.com