#enouQh BloQ
Stacks Image p697_n113
Klik på titel for at læse et bloQ-opslag. Vis alle opslag.
+

Fogedretten tur retur

For et par opslag siden skrev jeg om mit møde med Fogedretten, og nu skal jeg på den igen igen. Fogedretten bad mig udarbejde en liste med alle mine ting, som jeg ønskede udleveret. Det første møde tog et lille kvarter, så var vi begge hørt, og min tidligere samlever indvilligede i at udlevere mine ting. 

Sådan gik det kun delvist. Jeg fik ca. halvdelen af mine ting! 

Hvorfor spørger du måske? Det gør jeg også! Et af svarene er måske, at det INGEN konsekvenser har at tilbageholde en anden persons ejendele! 

Hvis du har mod på det, psyke og energi til det – og ikke mindst venner og familie, der backer dig op, kan du bede Fogedretten genoptage sagen. Hvis ikke, ja, så mister du alle dine ting! 

Statsamtets afdeling for samvær, afdelingen for børnepenge, Civilstyrelsen, Procesankenævnet, Civilretten, Udbetaling Danmark, Ankenævnet, Fogedretten tur retur. 

8 instanser inkl. diverse ankenævn føles som en tour til månen! Og forhåbentlig tilbage igen! Hvordan mon Tintin og Haddock ville have grebet situationen an? Tintin ville tage kampen op. Haddock ville bande herfra og til... fogedretten, drikke en flaske whisky og gi' skurken et gok i nødden. Dupond og Dupont ville rende forvirret rundt for at finde hoved og hale i historien og sig selv – på samme måde som en psykotisk patient. Tournesol ville have bygget en ubåd!


Apropos, så svømmer medierne i øjeblikket over med artikler, referater og analyser fra ubåd-madsens sag. På retsagens dag 9 blev Peter Madsens digitale liv udstillet! Gentagne søgninger på 'kvinde, halshugning, snuff-film, tortur', men også vejret, Prins Joachim, porno og facebook. Alsidig herre, men ikke helt normalt – håber jeg!

Hans retspsykiatriske rapport fortæller, at han både har narcissistiske og psykopatiske træk. Hvis man nu havde muligheden for at sætte to elektroder på siden af hovedet, og få folk til at fortælle sandheden og kun den objektive sandhed, så var mange ressourcer sparet! 

Desværre har det jo vist sig, at alle 'smarte' løsninger misbruges, hvis de kan... den seneste sub-kategori til psykisk vold er elektronisk vold, hvor partneren eller x-partneren tracker kæresten eller x-kæresten via gps og elektroniske tjenester. 

Fagre elektroniske verden!

– – –

Her er brevet fra Fogedretten i sin 'næsten' fulde ordlyd. Så ved du, hvad der venter dig, hvis du 'har mod på det, psyke og energi til det samt venner og familie, der backer dig op'! Jeg kan selvfølgelig ikke tillade mig at skrive 'hans' navn, men jeg må godt beskrive sagen 'overordnet'. Jeg må nok heller ikke skrive hvilken retskreds og dato det drejer sig om, for så ville hans navn let kunne slås op. 

Retten har fastsat en ny dato for retsmødet. 

De har indleveret en anmodning om umiddelbar fogedforretning i sagen 
Diana 
mod 
... 

Vi indkalder dig til at møde i ... fogedretten vil afvise sagen, hvis De ikke møder op. 

Når man møder i retten, kan adgang være betinget af, at man lader det tøj, som man har på, visitere og medbragte effekter undersøge. 

Med venlig hilsen 

... 
Retsassessor 

Di 💋 
#enouQh 
#enouQh.com