#enouQh BloQ
Stacks Image p697_n113
Klik på titel for at læse et bloQ-opslag. Vis alle opslag.
+

Gæsteblogger

Jeg har fået lov at skrive et gæsteindlæg på Dianas blog. 

Jeg gammel ven af familien. Jeg mødte Diana omkring 1990-91 på Amfi-scenen i Odense. Jeg burde have læst til terminsprøve i historie dagen efter, men kom først hjem ud på morgenstunden. Det er, tænker jeg, det gør langvarige venskaber. Mødet mellem mennesker, tilfældige møder, som mit møde med Diana var. En social rundkreds midt i Odense på en hverdagsaften, hvor ingen rigtig havde lyst til at slippe dagen. Det var starten på et livslangt venskab. Hej, sagde Diana. Der er plads ved siden af mig…

Da Diana blev indlagt på psyk i Odense, ringede hendes forældre til mig efter 1-2 uger. Jeg kender Diana som en pige med 747% energi. Den Diana jeg mødte på psyk, var – jeg beskriver det bedst ved at sige – stille og afdæmpe. Forundret over sin egen situation.

Hvordan kan en pige gå fra at være sprudlende og livsglad, på kanten af et dampbarn, til at være… afdampet? Pacificeret! Hvorfor havnede Diana på psyk? Hvad gik der galt? Jeg ved hun har spurgt sig selv om de samme ting mange gange, ledt efter svar, fundet nogle.

Jeg har set sagsagterne: Statsamtet, Civildirektoratet, Proceankenævnet, Civilretten, Fogedretten. Tilbageholdelse af opsparing, børnepenge, personlige ting! 

Når et andet menneske, et menneske, du troede var din soulmate, langsomt trækker tæppet under dig væk – og gør det igen og igen på en så djævelsk udspekuleret måde, så du ikke opdager det – før du til sidst står fuldstændig nøgen, mister du troen på din verden og på den virkelighed du lever i. Det var det, Diana oplevede.

Jeg tænker, at mange narcissister dør ensomme. På et eller andet tidspunkt falder 'masken', afsløringens time. Det er straffen for at have forvoldt så meget smerte.

My
#enouQh.com